Tid til at søge om at blive regionalt spillested i perioden 2021-2024

11. okt
2019

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udpeger i 2020 de spillesteder, der skal være regionale spillesteder i perioden 2021-2024. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2020, og dermed tid for de interesserede til at begynde arbejdet med sin ansøgning.

I september mødtes Statens Kunstfonds Pojektstøtteudvalg for Musik med koncertarrangører fra hele landet til dialogmøde på Godset i Kolding om visioner og strategier for regionale spillesteder. Mødet fandt sted i forbindelse med næste udpegning af regionale spillesteder i perioden i 2021-2024. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2020, og det er dermed tid til at begynde arbejdet med sin ansøgning, hvis man har ønske om at være regionalt spillested. I dag er der 18 regionale spillesteder fordelt i hele Danmark. De er alle udpeget af Statens Kunstfond for en fireårig periode. Om de regionale spillesteder skriver Statens Kunstfond: ”De [spillestederne.red] er mangfoldige og formidler, præsenterer og udvikler rytmisk musik til glæde for rigtig mange musikinteresserede og koncertgængere… Kunstfonden vil lægge vægt på, at de regionale spillesteder også i den kommende periode 2021-2024 vil være meget forskellige og fordelt rundt i hele landet. Spillestederne skal være knudepunkter, som hver især arbejder målrettet på at udvikle og præcisere en unik og ambitiøs profil, der udfordrer kunstnere og publikum, og som sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum”. Sådan søger du: For at blive regionalt spillested er det en forudsætning, at du har kommunal opbakning og finansiering. Se Statens Kunstfonds vejledninger og ansøgningsskabeloner her. Vejledninger og ansøgningsskabeloner Læs om de nuværende regionale spillesteder. Ansøgningsfristen er 28. februar 2020. Yderligere oplysninger: Jan Ole Traasdahl, Slots- og Kulturstyrelsen, jot@slks.dk, tlf.: 43 74 45 42

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere