Restriktioner for kulturlivet bortfalder

1. sep
2021

Fra den 1. september vil fjernes kravet om coronapas for koncerter i Danmark. Dermed bortfalder de sidste restriktioner for landets koncertarrangører, som igen kan åbne dørene uden afstandskrav eller krav om fremvisning af coronapas.

Covid-19 er ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Det melder regeringen i en pressemeddelelse. Det betyder, at en række restriktioner, der ellers har været gældende for landets koncertarrangører, bortfalder.

Restriktionerne, der bortfalder, er følgende:

Krav om coronapas for indendørs kultur- og idrætsarrangementer med flere end 500 stående tilskuere, publikummer (bortfalder den 1. september)

Krav om coronapas for udenførs kultur- og idrætsarrangementer med flere end 2.000 siddende tilskuere, publikummer mv. (bortfalder den 1. september)

Krav om at opretholde testkapacitet på folkehøjskoler (bortfalder d. 10. september)

Kort sagt er det slut med afstandskrav og coronapas til koncerter. Om en fremtid uden restriktioner for landets koncertarrangører, siger Esben Marcher:

”Det er glædeligt, at restriktioner er fortid for landets koncertarrangører. Nu hvor corona ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, står vi foran en tid med et stort genopbygningsarbejde. Arrangørerne skal finde fodfæste efter knap to års hel- eller delvis nedlukning og det er her vores fokus vil være i den kommende tid”, siger han.

De bortfaldne restriktioner vil blive erstattet af henvisninger til relevante sider hos Sundhedsstyrelsen.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere