5. jul
2019
2019
Roskilde Festival indfører i år en række nye initiativer for bæredygtighed, der i disse dage bliver testet hos publikum. Dansk Live var inviteret med på en rundvisning, hvor nogle af de nye initiativer blev præsenteret.
Mellem store lastbiler og travle frivillige står en flok mennesker og skutter sig. Vinden pisker om ørerne, så denne dag på Roskilde Festival mest af alt minder om en efterårsdag. I gruppen er repræsentanter fra nærliggende kommuner, koncertarrangører fra blandt andet Smukfest, Northside, Tinderbox og Alive Festival, og i dag har Roskilde Festivals afdeling for bæredygtighed inviteret på rundvisning for at præsentere nogle af deres nye initiativer på området. Fra Roskilde Festival er programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen, og bæredygtighedskonsulent, Freja Marie Frederiksen, der sammen styrer dagens rundvisning. Indledningsvist præsenterer de festivalens tre fokusområder indenfor bæredygtighed; miljø, socialt og økonomisk, der er forbundet i festivalens strategi på området. En strategi, der efter planen bliver omskrevet i 2020, og herefter implementeret i Roskilde Festivalens overordnede strategi.Pilotprojekt: Gentræ
Første stop på rundvisningen er i et hjørne bag Arena-scenen. Her står en container fyldt med træ og et stort skilt på siden med ordene ”Gentræ”. En repræsentant fra Gentræ fortæller om containeren, der er en del af et pilotprojekt med fokus på genanvendelse af ressourcer som for eksempel træ fra opbygning og nedtagning af festivaler. Som en del af forsøget, bliver en stor del af træet fra containeren genanvendt og gjort tilgængeligt på hylderne i byggemarkedet, STARK. Af træet fra containeren opbevarer Roskilde Festival også en del selv, som bliver genanvendt næste år.
Samarbejde med pantsamlerne
Næste del af turen har fokus på pant og affald. Gruppen følger et håndholdt ’follow me’-skilt og gør stop foran en pantbod i den østlige del af festivalens campingplads. Pantboden er afsæt for en snak om, hvordan Roskilde Festival forsøger at nedbryde barrierer og identificere muligheder, der kan gavne festivalen. Her spiller festivalens pantsamlere en central rolle. Pantsamlerne hjælper med at indsamle pant, så det ikke ender i skraldespanden. Blandt andet derfor har Roskilde Festival indført opsøgende arbejde med pantsamlerne. I 2016 startede dialogen mellem Roskilde Festival og pantsamlerne for at blive klogere på, hvordan pantsamlerne navigerer i festivalen. Her viste det sig, at mange af pantsamlerne er nye og aldrig har været på festival, og at de ofte ikke har været en del af festivalens kommunikationsflow. Det har gjort det svært for pantsamlerne at navigere og arbejde på festivalen. For at lette pantsamlernes arbejde på festivalen, giver Roskilde Festival pantsamlerne derfor information, hvilket fungerer præventivt og er med til at forhindre konflikter. Dertil tilbyder Roskilde Festival også pantsamlerne udstyr i form af kasketter, handsker og drikkedunke samt et varmt måltid mad, hvilket også er med til at lette pantsamlernes arbejde, og som samtidig fungerer som en social indsats. Det er et forsøg fra Roskilde Festivals side på at anerkende pantsamlernes vigtige indsats, og er samtidig et eksempel på festivalens holistiske tankegang omkring bæredygtighed.
Affaldssortering på festivalpladsen
Efter en kort gåtur videre på campingpladsen, samler gruppen sig mellem nogle store containere. En pavillon, der er bukket under for det kraftige blæsevejr, vipper faretruende i en blå container. En helårsfrivillig fra Team Affaldshåndtering på Roskilde Festival fortæller om festivalens mål om at være en affaldsfri festival. De to veje til det mål er dels at tilbyde et sted, hvor publikum kan gøre af deres affald, og dels at formidle, hvorfor det er vigtigt at affaldssortere. Dertil er knap 300 frivillige med til dagligt at indsamle materialer som metal, batterier og pap. Som en del af indsatsen finder man i år også såkaldte ’Swap Shops’ på Roskilde Festival, der er en mobil reservedelsbutik. Her kan festivaldeltagere erstatte en ødelagt pavillonstang eller få en teltpløk, hvis man mangler. Indsatsen sker i håbet om, at flere vil reparere deres ting og tage dem med hjem, fremfor at kassere deres ødelagte campingudstyr.