20. jan
2025
2025
2025 tegner til at blive et særdeles godt år for landets festival- og koncertarrangører. Det viser ny prognose fra analyseinstituttet Voxmeter. Bag optimismen gemmer sig dog økonomiske udfordringer for arrangørerne.
Vi kommer til at gå mere til koncerter og på festivaler i 2025. Det spår en ny prognose, der er lavet af analyseinstituttet Voxmeter for Dansk Live. Prognosen viser nemlig, at et stigende antal adspurgte specifikt nævner et eller flere koncertsteder eller festivaler, de ønsker at besøge. Voxmeters analyse er lavet på basis af tal fra december 2024 og viser, at 72% de adspurgte ønsker at besøge et eller flere koncertsteder. Det er en stigning på tre procentpoint sammenlignet med 2023. Tilsvarende ønsker 58% at besøge en eller flere festivaler. Her er der tale om en stigning på hele 7 procentpoint sammenlignet med 2023. Samtidig viser Danmarks Statistiks opgørelse om livemusik flere gæster på koncertsteder og festivaler fra 2022 til 2023, hvor det samlede antal gæster steg fra 2,39 mio. til 2,47 mio. Også den seneste forbrugeranalyse fra Danske Bank viser, at særligt koncertstederne har haft et godt 2024, når det gælder forbrug i teatre og til koncerter. Her voksede forbruget med 26% sammenlignet med året før og bliver dermed til målingens højdespringer. . Ser man på analysen fra Voxmeter, peger den på, at udviklingen vil fortsætte, når 2024 og 2025 gøres op. Fremskrives Danmarks Statistiks tal fra 2023 med prognosens forventede stigning i interesse på syv procentpoint, kan de danske koncertsteder og festivaler forvente rekordår i 2025 med i alt 2,65 mio. koncertgæster.
Høje udgifter spænder ben