20. aug
2019
2019
Music Moves Europe er åben for ansøgninger til pulje med formål at støtte projekter og samarbejder mellem små spillesteder i Europa. I den forbindelse inviterer Dansk Live og Creative Desk Europe til informations- og sparringsmøde tirsdag den 17. september. Mødet er åbent for alle koncertarrangører.
Den 15. november er der deadline for ansøgninger til Music Moves Europe-puljen, ‘Co-operation of Small Music Venues’, hvor europæiske koncertarrangører kan søge støtte til projekter og samarbejder mellem små spillesteder i Europa. I den anledning inviterer Dansk Live og Creative Desk Europe koncertarrangører til informations- og sparringsmøde om konkrete idéer til projekter samt information og rådgivning om ansøgningsprocessen. Mødet finder sted hos Dansk Live tirsdag den 17. september kl. 16.00-18.00. Music Moves Europe-puljen er Europa Kommissionens tiltag for at hjælpe små spillesteder i Europa med at finde løsninger på problemer og strukturelle udfordringer, som disse står overfor. Der er afsat 600.000 euro, og der kan søges op til 70.000 euro per projekt. Dertil skal der minimum være en egenbetaling på 10%, og der kan derfor søges om hovedparten af projektudgifterne. Puljen er gældende for spillesteder med den maksimale kapacitet af 400 personer, og deadline for ansøgning er den 16. december 2019. Potentielle problemer og strukturelle udfordringer, som koncertarrangører står overfor, kan være:- Ændrede forbrugsmønster; flere går på festivaler, men færre ser en enkelt koncert på en aften
- Ændrede muligheder for at udøve “støjende” aktiviteter i tiltagende tættere befolkede områder
- Innovative markedsføringstiltag for forskellige events
- Udviklingen af nye forretningsstrategier
- Publikumsinitiativer
- Udvikling af nye billetsalgsstrategier
- Udvikling af partnerskaber med andre små europæiske spillesteder
- Udvikling af samarbejder med lokale, regionale eller nationale myndigheder for at maksimere spillestedernes socioøkonomiske aftryk i lokalmiljøerne
- PR-kampagner