Konkurrencevagthund spænder ben for Viagogo og Stubhub

12. feb
2020

De britiske konkurrencemyndigheder, Competition & Markets Authority (CMA), trykker pause på den varslede fusion af Stubhub og Viagogo, imens der foretages en efterforskning af omstændighederne for sammenlægningen.

De to uofficielle billetudbydere, Viagogo og Stubhub, er under efterforskning for mistanke om, at de to virksomheder er påbegyndt fusion uden godkendelse fra de britiske konkurrencemyndigheder, Competition & Markets Authority (CMA). CMA begyndte efterforskningen i december 2019 efter flere aktører i den britiske musikbranche udtrykte bekymring over, at fusionen mellem Viagogo og Stubhub ville give gensalgstjenesterne monopol på markedet. Viagogo og Stubhub er ofte blevet kritiseret for deres forretningsmetoder med salg af falske billetter og billetter til overpris. CMA’s efterforskning har nu bremset forhandlingerne omkring den varslede fusion. Omstændighederne for hvordan de to gensalgstjenester helt konkret har påbegyndt fusionen, før aftalen er godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder, er uklart, men der er eftersigende tale om ændringer i ledelsen, deling af kundelister, sammensmeltning af brand-identiteter, integration af IT-systemer samt forhandlinger på vegne af hinanden. CMA har derfor pålagt Viagogo og Stubhub hver fjortende dag på ubestemt tid at fremlægge beviser for, at de uautoriserede billetforhandlere er to separate virksomheder.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere