Konference: Arbejdsmiljø for NGO’er og civilsamfundsorganisationer

8. okt
2025

Kom til gratis arbejdsmiljøkonference for NGO’er og civilsamfundsorganisationer. Konferencen finder sted i november i Aarhus og København og er også målrettet små organisationer, der arbejder med frivillige.

En række paraplyorganisationer er gået sammen om at formulere principper for det gode arbejdsmiljø i en NGO. Som en del af det arbejde kan du nu deltage på en gratis konference om sundt arbejdsmiljø og komme hjem med redskaber, der styrker dit arbejdsliv. Konferencen afholdes i november i både Aarhus og København.

Temaer for dagen

På dagen vil programmet gennemgå følgende temaer:

  • Seks nye principper for sundt arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer gør det nemt at styrke trivslen

  • Eksperter fortæller, hvorfor vi skal have meget mere fokus på lederes trivsel og psykologisk tryghed

  • Oplæg med Jan Heiberg Johansen, ledelseskonsulent og lektor på AAU, som har forsket i ledelse og lederes trivsel. (Finder sted på konferencen i København)

  • Oplæg med Stephen Holst, ledelsesrådgiver og autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Han er bl.a. medforfatter til bogen “En medarbejders bekendelser om ledelse”. (Finder sted på konferencen i Aarhus)

  • Travlhed i civilsamfundsorganisationer og dens mange ansigter. Om medarbejdere, der oplever tidspres, som ofte har reaktionen, at de skal blive bedre til at prioritere deres arbejdsopgaver, men som i stedet kan være første synlige tegn på, at der er andre udfordringer i arbejdsmiljøet.

  • Sceneinterviews med fonde, branchedirektører og ledere, som deler deres perspektiver på, hvorfor det er vigtigt at understøtte et sundt arbejdsmiljø.

Hvem kan deltage?

Konferencen henvender sig til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre med interesse for arbejdsmiljø i NGO*er, civilsamfundsorganisationer samt mindre organisationer, der arbejder med frivillige.

Om konferencen

DM er medarrangør af konferencen, og den er planlagt i samarbejde med Kooperationen, Center for frivilligt socialt arbejde, FriSe, ISOBRO, CISU og Dansk Live.

Praktisk info og tilmelding

Konferencen finder sted i henholdsvis på Frederiksberg den 5. november og i Aarhus den 11. november.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Der er begrænsede pladser i både København og Aarhus.

Du tilmelder dig konferencen på hjemmesiden ngoarbejdsmiljo.dk, hvor du kan vælge mellem konferencen i Aarhus og København.

Du kan også tilmelde dig her.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere