Koda sætter a conto-betaling på pause for medlemmer af Dansk Live

24. mar
2020

Koda imødekommer nu de arrangører, der betaler til Koda og sætter a conto-betalinger på pause.

Er du en af de arrangører, som betaler til Koda a conto? Så skulle du efter planen have modtaget din faktura nu, for brug af musik i den kommende periode, men der er ikke meget der er som det plejer at være lige nu. Med COVID-19 har vi fået et verdensomspændende problem, som både sundhedsmæssigt, økonomisk, erhvervsmæssigt og kulturelt har helt uoverskuelige konsekvenser. I Koda er der fuld forståelse for den svære situation, som mange spillesteder, kulturhuse, festivaler og forretningsejere står i nu, grundet COVID 19.Derfor vil medlemmer af Dansk Live ikke modtage en faktura i denne uge. Hos Koda arbejder man fortsat for, at musikere, komponister og sangskrivere får betaling for deres arbejde med musikken, men arrangører skal ikke betale for brug af musik i den periode, hvor spillested, kulturhus, café eller lignende er lukket. Vi ser alle frem til at krisen er ovre og at arrangørerne igen kan give musikalske oplevelser til publikum. Derfor lader Koda høre fra sig vedrørende fakturering i slutningen af april måned. Har du spørgsmål vedr. din musikaftale er du velkommen til at kontakte Kodas kundekonsulenter Finn Andersen på fan@koda.dkeller Dorthe Klarskov Jørgensen på dkj@koda.dk.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere