En sømand takker af

Leder og musikansvarlig på Jelling Musikfestival, Lars ‘Charlie’ Mortensen, trådte i forbindelse med Dansk Lives årsmøde ud af bestyrelsen efter 16 år som bestyrelsesmedlem. Vi har taget en snak med ham om fællesskab, sejlads og om at drive en af Danmarks ældste festivaler.

Hvordan blev Jelling Musikfestival til?

“Vi var nogle unge gutter, der spillede fodbold og syntes det kunne være sjovt at lave en festival. Der var altid lidt mangel på penge i fodboldklubben, så i stedet for at sælge julekalendere eller lave bankospil, tænkte vi, at vi hellere ville lave en festival. Hvis det gav overskud, kunne vi jo give pengene til fodboldklubben. Jeg var løbet ind i Erik Clausen, og han ville gerne komme og spille det første år, og han tog nogle venner med – Søren Berlev, Franz Beckerlee, Lone Kellermann og Willi Jønsson fra det gamle Gasolin. Da vi havde ryddet op efter festivalen det første år og drak bajere, imens vi brændte vores lille affaldsbunke af, sagde vi: “Det var sgu da meget sjovt. Skal vi lave en igen til næste år?” Det blev vi enige om, og på den måde startede det.

Det virker som om ‘fællesskab’ er centralt hos dig og hos Jelling Musikfestival. Hvordan kommer det til udtryk i driften af Jelling Musikfestival?

Vi skal give ejerskab til de frivillige. Vi vil gerne give folk plads til at komme med idéerne, og hvis de er gode, så sørger vi for, at der er økonomi til det. Jeg hører nogen gange folk fortælle, at de var til en fest, hvor det lød som om de talte med chefen for Jelling Musikfestival, og så bliver jeg sgu så glad i stedet for at sige: “Jamen, det er sgu da mig, der er chefen”. Så er det bare nogen, der tager ejerskab, fordi de står i en eller anden bod. Og det er vigtigt at pleje det her. Når jeg har 5000 frivillige hos os, som går ud og gør en indsats, så skal der være nogen penge, jeg kan dele ud til velgørende almennyttige formål. De her mennesker har simpelthen brugt deres energi og deres arbejdskraft og deres sjæl til at hjælpe festivalen, og så skal de kunne se vi giver penge ud til for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Læger Uden Grænser eller til vores lokale foreninger. Det er den forpligtigelse vi synes vi har, når vi trækker på de frivillige. Det er sådan en Nonprofit organisation fungerer – og vi kan og vil ikke leve under begrebet ”money talks – bullshit walks”.

Da du trådte ud af Dansk Lives bestyrelse, sagde du, at der skulle nyt blod til, og du har også varslet, at du træder tilbage som festivalleder indenfor nogle år. Kan du sætte nogle ord på dine tanker omkring det her med at lade nyt blod komme til?

Det der sker, når man har været med til at lave en festival i så mange år, som jeg har, det er, at det bliver en livsstil at være festivalleder. Man brænder så meget for det, at man lever i det hele tiden. Og om man vil det eller ej, så fylder man jo meget i en organisation. Og der kommer jo nye til, og de har nye tanker og nye idéer, og det skal de have lov til. Det der er vigtigst for mig er, at jeg så vidt muligt kan give nogle af de værdier videre, som jeg synes er vigtige for festivalen som for eksempel fællesskabet. Vi skal passe på det vi har. De nye er dygtige. De er meget dygtigere end mig, men hvor man bare har samtalen omkring: “Husk nu, at vi er i en by, der skal have ejerskab på det her”. Når vi har festival i Jelling, så sender jeg for eksempel et par orkestre ned og spille på plejehjemmet og giver byens folkepensionister gratis adgang en af dagene på festivalen. Det er vigtigt for os, at kunne give noget tilbage, hvadenten det er en skaterbane til de unge, eller hvis vores asylcenter gerne vil sende børnene en tur i Legoland – så ordner vi også det for dem”.

Hvad har indtil videre været det største du har opnået som festivalleder i din tid hos Jelling Festival?

Det allerstørste er jo, at vi er kommet dertil, hvor vi er i dag. Hvor vi har en meget sund festival, som økonomisk klarer sig godt. En festival som har ‘goodwill’ i vores lokalområde, og som har spredt sig ud over hele landet. Vi har fået en festival op at stå fra en solbeskinnet lørdag den 27. maj i 1989 til i dag, hvor vi har en velfungerende festival, fordi alle i systemet gør en indsats. Det synes jeg er stort. Jeg synes også det har været stort at være i Dansk Live, fordi jeg der har mødt rigtig mange dejlige mennesker. Som jeg sagde, da jeg trådte ud af bestyrelsen, så er vi er en del af en stor fødekæde, der hedder Dansk Live. Der har vi en meget meget vigtig post, for uanset om man er et lille spillested eller Roskilde Festival, så er det der musikerne kan komme og spille. Det synes jeg fandme er stort at være en del af det fællesskab. Og derfor skal vi passe på hinanden. Hvis vi gør det, kan vi have et unikt Dansk Live i mange år fremover.

Hvad vil du gerne have, at folk skal vide om dig?

Nu sejler jeg også en lille smule, så et af mine forbilleder er en person som James Cook. En kaptajn, som opdagede Australien, og han styrede skuden under mottoet: “Hvis kaptajnen og besætningen arbejder sammen, så kan man klare hvad som helst”. Stormvejr, kuling, at gå på grund – alting. Jeg kan godt lide at være en del af et hold. I holdsport er roller backen lige så vigtig som centerforwarden – yder man sit bedste på alle pladser, så vinder man. Når jeg spiller musik, kan jeg sagtens spille solo, men jeg elsker at spille i et orkester, for når bas, guitar og trommer hænger sammen og alting svinger. Så rammer man kontrapunkt, og så bliver man sgu glad. Det samme gælder, når man sejler på et skib. Det er simpelthen vigtigt, at man har en god besætning. Det kan godt være jeg er “kaptajn” på festivalen, men jeg vil godt være en del af holdet.