19. feb
2025
2025
TEMA: På Kulturværftet har man systematiseret opsamling af data på blandt andet kønsregistrering. Det er med afsæt i de erfaringer og i kraft af rollen som regionalt spillested, at kulturhuset indgår i kredsen af regionale spillesteder, der lige nu samarbejder om indhente data om kønsregistrering på de regionale spillesteder og udforme en generel ‘best-practice’, der kan bruges på tværs af koncertarrangørerne, og som på sigt skal øge kønsbalancen i livesektoren. Vi har talt med Søs Krogh Vikkelsøe, der er leder på Kulturværftet om arbejdet med kønsregistrering.
Kønsbalancen er skæv i den danske musikbranche. Derfor sætter vi i en artikelserie fokus på nogle af medlemmerne af Dansk Live, der bidrager til at fremme kønsbalancen i deres indsatser for diversitet og repræsentation på landets festival- og koncertsteder.Sammen med de andre regionale spillesteder arbejder I lige nu på at finde frem til en fælles metode for, hvordan man laver kønsregistrering på sit koncertsted. Hvordan går I til sådan en opgave (både ift. jeres samarbejde koncertstederne imellem, men også så I i fællesskab skaber en metode, der er brugbar for andre arrangører)?
Kredsen af Regionale Spillesteder (udpeget 2025-2028) har sat sig for at skabe opmærksomhed på repræsentation og arbejde for at udvikle en livescene i balance- eksempelvis i relation til kønsbalance. Og den proces kalder på to overordnede processer, som vi håber bidrager til udviklingen af en generel best-practise, som andre aktører og spillesteder kan skele til eller måske ovenikøbet anvende direkte i deres arbejde. Den ene proces står vi i lige nu, nemlig indhentning af den eksisterende data vedr. kønsstatistik fra de Regionale Spillesteder. Tanken med dette er at få indsigt i det reelle billede, som vi selv [på Kulturvæftet.red] er en del af, og dermed har indflydelse på. Når det er på plads, skal vi over i den anden proces, som handler om at komme med anbefalinger til praksis for bookingprocesser, der arbejder med at bevidstgøre og motivere til at handle mere proaktivt ift at gøre op med skævvridningen i kønsbalancen.Hvordan finder I den data, der skal ligge til grund for kønsregistreringen?
Flere af de regionale spillesteder har igennem en årrække indsamlet data vedr køn. Typisk er der tale om registreringer vedr. lead og samlet artister. Altså to datasæt.Hvilke forskellige måder at registrere på arbejder I ud fra i kredsen af regionale spillesteder? Og hvordan ved man, hvilken der er den bedste model?
Der hvor vi er lige nu i dialogen og møderum, er institutionelle drøftelser vigtige. Vi skal tage os tid til at processere og bearbejde det aktuelle databillede vi ser ind i. For derpå at anlægge et perspektiv på fremadrettede metoder og kloge anbefalinger til os selv. Vi skal kunne fordybe os i udfordringen for at skabe gode løsninger. Hvert spillested er en stor ressource med utrolig meget erfaring, og det er netværkets styrke at vi kan sætte de erfaringer i spil mere systematisk og dermed bidrage med udvikling til trivsel i musikbranchen.Hvordan definerer I succes i denne forbindelse, og hvornår ved I, at I er nået i mål med arbejdet?
Vi har systematiseret samarbejdet og ud af det produceres meningsskabelse spillestederne imellem os. Og så har vi lovet hinanden, at vi prøver at være synlige og stræber efter gennemsigtighed i det vi gør.For at vende tilbage til Kulturværftet, hvor du er leder: Som regionalt spillested, som Kulturværftet jo er, er det pålagt at lave kønsregistrering, men hvad nu hvis man som festival eller koncertsted gerne vil i gang med kønsregistrering – har du så et godt råd til, hvordan man kommer i gang? Er der typiske faldgruber, man skal være opmærksom på?
På Kulturværftet har vi først og fremmest kortlagt, og sidenhen strategisk investeret i institutionens behov indenfor den digitale udvikling. Her var et af kriterierne at sikre et skarpt styringssystem for lokaler og bemanding, der også er stærk på opsamling og systematisering af data. Fx antal besøgende, antal bookinger, – og altså også registrering af køn. Digitaliseringen gør det nemt for alle i institutionen at nedfælde den data, der efterspørges i fbm. hvert arrangement eller koncert. Dvs. barrieren for registrering er lav, og indsamlingen er systematisk og ensartet, og dermed kan der produceres datasæt, der kan sammenlignes år til år, eller periode til periode. Derudover er det relevant at sikre sig en åbenhed omkring udfordringerne i musikbranchen, kollegaerne imellem. Hos os er vi heldige at være flere der arbejder med visionen for udviklingen af musiklivet og spillestedet, og det betyder at vi løbende har drøftelser i plenum omkring udfordringer, indbyggede bias og muligheder i forhold til at opnå større kønsbalance gennem forskellige program- og koncertspor. Som leder har jeg fokus på at organisationsudvikling også er et greb, der har indflydelse på eksempelvis publikumsudvikling og repræsentation på scenerne. Læs flere artikler om diversitet og repræsentation i livesektoren her. Søs Krogh Vikkelsøe deltager også i en paneldebat sammen med Rikke Andersen, direktør for SPOT Festival og bestyrelsesleder i Dansk Live, og Jeppe Skjold, spillestedsleder på Harders og vicebestyrelsesleder i Dansk Live. Panelet diskuterer blandt andet, hvordan man engagerer sig som arrangør i den nødvendige udvikling. Paneldebatten finder sted på Dansk Lives Årsmøde, der løber af stablen den 4. og 5. april i Hillerød. Du finder programmet her.Vil du gerne styrke indsatsen for at fremme udviklingen for en bedre kønsbalance på din festival eller koncertsted? Du kan med fordel bruge Dansk Lives Inklusionsmodel som du finder i Dansk Lives Arrangørwiki via Dansk Lives medlemsplatform her.
