Dansk Lives Årsmøde 2026 er udsolgt

5. mar
2026

Der er massiv interesse for at deltage i Dansk Lives Årsmøde 2026 i Kolding. Interessen har været så stor, at der er meldt udsolgt. Du kan dog stadig deltage i generalforsamlingen om fredagen.

Når festival- og koncertarrangører samles den 20. og 21. marts på Godset i Kolding, bliver det til et program fyldt med faglighed, ny viden og et stærkt levende fællesskab. Pladserne til Dansk Lives Årsmøde 2026 er udsolgt, men det er stadig muligt at tilmelde sig Dansk Lives generalforsamling om fredagen. Om den store tilslutning til Dansk Lives Årsmøde 2026 siger Katrine Haugaard, organisations- og arrangementsansvarlig i Dansk Live: “Da jeg selv sad som medlem af Dansk Live, var arrangementerne et af årets højdepunkter for mig. Derfor er jeg utroligt glad for og stolt over, at vi kan samle så mange arrangører til et program, vi har gjort os virkelig umage med at sætte sammen. Jeg glæder mig helt vildt til en weekend, hvor der både er plads til inspiration og den der helt særlige følelse af fællesskab.” 

Deltag i generalforsamlingen om fredagen

Selvom alle pladser til årsmødet er booket, er det stadig muligt at deltage i Dansk Lives generalforsamling fredag den 20. marts. Her får du blandt andet:
  • Generalforsamling: Bliv klogere på året der er gået, og hør om Dansk Lives politiske arbejde for fremtiden.
  • Valg til bestyrelsen: Vær med til at præge foreningens retning gennem valget af nye bestyrelsesmedlemmer.
Vil du med fredag? Hvis du ønsker at deltage i generalforsamlingen, er du meget velkommen til at kontakte Katrine Haugaard på katrine@dansklive.dk.

Dansk Lives Årsmøde 2026 præsenteres i samarbejde med Koda, Ticketmaster og Tickster.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere