Dansk Live: Positiv evaluering af ordning for netværks- og genrespillesteder kalder på fortsat finansiering

17. apr
2024

Et vigtigt løft af det danske og udvikling af nye koncertformater forsvinder, hvis finansieringen til de to puljer til koncert- og spillesteder ikke fastholdes.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har netop offentliggjort evalueringen af ordningen for netværks- og genrespillesteder samt puljen til nye formater til livescenen. Udvalget anbefaler, at begge ordninger fortsætter. “Det er meget positivt, at projektstøtteudvalget på baggrund af deres evaluering mener, at man bør fortsætte ordningerne. Arbejdet hos både netværks- og genrespillesteder og udviklingsarbejdet med nye formater har været en lille revolution for den levende musik herhjemme, og det er selvfølgelig vigtigt, at det arbejde kan fortsætte”, siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live. Netværks- og genrespillestederne har i de sidste år skabt udvikling, nye koncertoplevelser til publikum og nye samarbejder på tværs af geografi og genrer, mens der med puljen til udvikling af nye koncertformater er igangsat vigtigt arbejde for at arbejde med at definere fremtiden for koncertformatet. Arbejdet er med til at løfte hele det musikalske økosystem og skabe nye måder at opleve og formidle livemusikken på.

Afgørende at finansiering fastholdes

Finansieringen til både netværks- og genrespillesteder samt nye formater til livescenen stammer fra finansloven fra 2021 og udløber ved udgangen af 2024. Hvis der ikke findes finansiering til at forankre ordningerne, vil det store arbejde, som de udvalgte spillesteder har udført de seneste tre år, blive tabt på gulvet. “Begge ordninger har været et afgørende løft for den levende rytmiske musik ved at understøtte den kunstneriske mangfoldighed på spillestedsområdet og bidrage til udviklingen af den levende musik i hele landet, styrke sunde fællesskaber for unge og understøtte trivsel i lokalområderne”, siger Esben Marcher og fortsætter:  “Det er derfor afgørende for det hjemlige musikliv, at finansieringen fastholdes. Vi oplever stor opbakning omkring ordningerne fra vores medlemmer og politikere og embedsværk, men det bliver i år afgørende, at finansieringen til videreførelse kommer med i finansloven for 2025”. Læs evalueringen af ordningen for netværks- og genrespillesteder  Læs evalueringen af ordningen for nye formater for livescenen    

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere