Dansk Live på Folkemødet Bornholm 2019

27. maj
2019

Dansk Live vil igen i år tage del i Folkemødet på Bornholm. Torsdag den 13. juni vil Hovedscenen stå i ungdommens tegn, når Dansk Live i samarbejde med Foreningen Folkemødet, Friskolerne, Højskolerne, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Efterskolerne og Verdens Bedste Nyheder inviterer til en festlig aften med fællessang, ungdomspartilederdebat og koncert.

I dagene under Folkemødet på Bornholm er gader og stræder i Allinge fyldt med spændende arrangementer, hvor politikerne blandt andet gennem en række paneldebatter kan møde borgere, erhvervsfolk og organisationer. Dansk Live vil også være til stede til Folkemødet, når arrangementet, Ungdommens Aften på Hovedscenen finder sted torsdag den 13. juni. Ungdommens Aften vil tage del i Folkemødets overordnede tema, der i år er FN’s Verdensmål. Her vil der være partilederdebat med otte ungdomspartiledere, sang om Verdensmålene og sidst på aftenen musik med den danske duo, FOOL, der sidste år gav festival på Roskilde Festival. Arrangementet sker i samarbejde med Foreningen Folkemødet, Friskolerne, Højskolerne, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Efterskolerne, Verdens Bedste Nyheder og Dansk Live.

Deltagere

Jakob Sabroe, Landsformand, Venstres Ungdom Frederik Vad Nielsen, Forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Chris Bjerknæs, Landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom Anders Storgaard, Landsformand, Konservativ Ungdom Signe Bøgevald, Landsformand, Liberal Alliances Ungdom Emil Ipsen, Politisk Forperson, Alternativets Ungdom Reimer Bo Christensen, Konferencier, . Sofie Lippert Troelsen, Landsforkvinde, SF Ungdom Ungdommens Aften på Hovedscenen starter kl. 19.30 torsdag den 13. juni. Læs mere om arrangementet her. Find mere information om FN’s Verdensmål her.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere