Dansk Live og ALICE udgiver undersøgelse om hovedstadsområdets spillesteder

29. sep
2022

Dansk Live og ALICE udgiver rapporten “Koncertgæster på Storkøbenhavns spillesteder”, der er en opsamling på publikumsundersøgelser hos en række spillesteder i Storkøbenhavn. 

Med ambition om at skabe mere viden om publikum på hovedstadsområdets spillesteder præsenterer Dansk Live og ALICE undersøgelsen, “Koncertgæster på Storkøbenhavns spillesteder”. Undersøgelsen samler op på publikumsundersøgelser foretaget individuelt hos de deltagende spillesteders og skal gøre spillestederne klogere på deres publikum, hvordan publikum finder frem til koncerterne, og hvad der er vigtigt for dem når de deltager i en koncert.  Undersøgelsen giver viden om publikums brug af spillestedernes program, hvad der ligger til grund for beslutningen om at købe billet og tage til koncert, og hvad publikum finder vigtigt, når de som gæster er til koncert.  På længere sigt er målet, at undersøgelsen skal gentages og foretages nationalt. Derved kan undersøgelsen bidrage til et samlet billede af publikum på landets spillesteder, og samtidig styrke arrangørerne i deres udviklingsarbejde.  Om undersøgelsen siger Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live: “Hovedstadsområdet er rigt på spillesteder. Tilsammen rummer de stor alsidighed på tværs af genrer og kapacitet og bidrager til et dynamisk og levende kultur- og musikliv i og omkring København. Det er i sig selv en bedrift, at undersøgelsen er blevet til, når man undersøger så forskellige aktører. Jeg håber, at undersøgelsen kan hjælpe spillestederne med at blive klogere på deres publikum, og at den kan være en genvej til at imødekomme deres gæster i alt fra programplanlægning til markedsføring”, siger han.  Rapporten er ude nu. Læs den her.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere