Ansøgningskriterier til Music Moves Europe-pulje blev præsenteret på infomøde

20. sep
2019

Tirsdag den 17. september 2019 afholdt Dansk Live i samarbejde med Creative Europe Desk et informations- og sparringsmøde omkring Music Moves Europe-puljen. Mødet skulle klæde potentielle ansøgere på til ansøgningsprocessen.

Dansk Live havde inviteret interesserede koncertarrangører til møde med blandt andre Saxe Lomholt fra Creative Europe Desk, som fortalte om de forskellige ‘calls’, der er en del af Music Moves Europe-programmet. Der var særligt fokus på ”Co-operation of Small Music Venues”, da dette initiativ har til formål at støtte innovative og kreative samarbejdsprojekter mellem mindre spillesteder i Europa for at gøre disse konkurrencedygtige i et hurtigt omskiftende marked. Music Moves Europe-programmet er en del af Europa-Kommissionens initiativer for at støtte og udvikle den europæiske musikbranche. Programmet er på nuværende tidspunkt stadig i testfasen, og det fulde program sættes først i luften i 2021. Derfor kan dette pilotprogram give mere rum for kreativitet, og der kan være større fleksibilitet i forbindelse med ansøgninger. I den forbindelse fortalte Uffe Dalskov fra Warm, der tidligere har haft succes med en ansøgning til et Creative Europe-initiativ, omkring sin oplevelse med ansøgningsprocessen. Ansøgningerne til ”Co-operation of Small Music Venues”-puljen vil blandt andet blive vurderet på projektets relevans, projektledelse samt de konkrete aktiviteters kvalitet. For sparring om projektidéer og hjælp til mulige samarbejdspartnere, kan arrangører og andre potentielle ansøgere kontakte Saxe Lomholt fra Creative Europe Desk Denmark på mail: slo@slks.dk Læs mere om og ansøg til puljen “Co-operation of Small Music Venues” her. 

Læs også:

Se alle nyheder
24. august 2026

Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren

Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere…

Læs mere
18. august 2026

Dansk Live inviterer til debat på Kulturmødet 2026

Fredag den 21. august klokken 13:30-14:30 ved Brøndum holder Dansk Live debatten ‘Koncertsteder: Små scener med stor betydning’ på dette års Kulturmøde på Mors. Koncertsteder…

Læs mere