Ny undersøgelse: Flertal køber deres billet, lige når billetsalget starter

31. jan
2024
Foto: Kim Matthäi Leland

Stor publikumsundersøgelse giver nye, interessante indsigter i billetkøbernes vaner.

Ticketmaster har i samarbejde med Dansk Live udarbejdet en spørgeundersøgelse, som 15.929 billetkøbere besvarede i sommeren 2023. Resultatet er nu samlet i en rapport, der giver flere interessante indsigter i hvem, der køber billetter til koncerter, festivaler og andre liveevents, hvilke typer arrangementer publikum prioriterer, og i hvor høj grad den økonomiske situation i samfundet påvirkede publikums billetkøb. ”Undersøgelsen er interessant for alle, der arrangerer koncerter, festivaler og andre events. Det er altid velkomment med et nuanceret blik på publikums vaner, og undersøgelsen giver med de mange besvarelser ny, bred viden, som kan hjælpe arrangørerne med at ramme potentielle billetkøbere bedre. I Dansk Live er vi glade for Ticketmasters arbejde med undersøgelsen, og vi er gået i gang med at planlægge en opsamlende publikumsundersøgelse”, siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live.

Fremhævede resultater:

  • 58 % af billetkøberne er kvinder, 41 % mænd
  • 55 % af billetkøberne køber koncertbillet, lige når billetsalget starter, og 24 % gør det et par måneder før koncerten
  • Over halvdelen af billetkøberne går til 1-3 koncerter på et år
  • 55 % køber deres festivalbillet mindst et halvt år før festivalen, mens 21 % køber i samme uge som festivalen afholdes
  • 64 % svarer, at den økonomiske situation (medio 2023) ikke påvirker eller i mindre grad påvirker deres forbrug af liveevents
  • Facebook og Instagram er de største sociale medier til at opdage nye koncerter og liveevents
Om undersøgelsens resultater siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live: “De enkelte arrangørers virkelighed er selvfølgelig vidt forskellige, ligesom deres publikum er det. Alligevel er det interessant at se de samlede resultater. Det overrasker mig fx, at så mange køber billet, når billetterne bliver tilgængelige. Det nuancerer en tendens, mange i musiklivet har mærket, nemlig at publikum i tiden efter corona overordnet set har købt deres billetter meget senere end før corona”. Undersøgelsen ”Brugerundersøgelse: Live-vaner 2023” kan læses her Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Mathias Nielsen, marketing manager hos Ticketmaster, på mathias.nielsen@ticketmaster.dk eller tlf. 24 61 43 83.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere