Regeringen vil kompensere for tab ved corona-aflysninger

10. mar
2020

Regeringen rækker en hjælpende hånd ud til arrangører af arrangementer med over 1.000 deltagere samt arrangementer med særligt udsatte grupper. Det er nu muligt at søge om kompensation for tab i forbindelse med aflysninger af arrangementer i marts.

På et pressemøde tirsdag eftermiddag præsenterede regeringen en nyoprettet kompensationsordning til arrangører med over 1.000 deltagere samt arrangementer med flere end 500 deltagere, der er målrettet folk i særlige risikogrupper herunder ældre og sårbare. Her vil det for arrangører være muligt at søge kompensation i tilfælde af aflysning i forlængelse af regeringens opfordring til at udskyde eller aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere. Kompensationen tildeles for tabte indtægter samt merudgifter ved udskudte arrangementer. “Vi kommer med den her pakke i dag, fordi det er noget, der er blevet efterspurgt fra erhvervslivet,” lød det fra Erhvervsminister Simon Kollerup (S) ved mødet. Kompensationen, der gælder fra den 6. marts og måneden ud, er ifølge ministeren ”rimelig”, men vil ikke kunne dække forventet overskud. ”Det er positivt at regeringen har et øje på at hjælpe de udsatte branchers i denne på alle måder svære situation. Det er godt med afklaring i form af mulighed for kompensation. Vi håber dog stadig, at opfordringen om at flytte eller aflyse større arrangementer på sigt bliver konverteret til et påbud, da det vil løse mange problemer for arrangørerne som for eksempel i deres aftaler med udenlandske artister”, siger Esben Marcher. Regeringen opfordrer endvidere til, at man allerede nu udviser rettidig omhu i forhold til at nedbringe mulige omkostninger i tilfælde af potentielt aflyste koncerter i de kommende måneder.

Læs også:

Se alle nyheder
24. august 2026

Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren

Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere…

Læs mere
18. august 2026

Dansk Live inviterer til debat på Kulturmødet 2026

Fredag den 21. august klokken 13:30-14:30 ved Brøndum holder Dansk Live debatten ‘Koncertsteder: Små scener med stor betydning’ på dette års Kulturmøde på Mors. Koncertsteder…

Læs mere