Medlemsfordele og rabatordninger

Som medlem af Dansk Live får du adgang til en række fordelagtige aftaler med samarbejdspartnere og aktører i form af rabatordninger med kontante medlemsfordele på en række varer og ydelser, invitationer til arrangementer og aktiviteter og adgang til viden og undersøgelser. Du får også adgang til forsikrings- og pensionsaftaler, der er skræddersyet til livebranchen. Få at gøre brug af rabatordningerne, skal du være medlem af Dansk Live, og logget ind på Dansk Lives medlemsportal.

Arbejdsmiljø og rådgivning

Konsulenthuset Actief Hartmanns har indgået rabataftale med Dansk Live.

Aftalen sikrer, at medlemmerne kan få adgang til hurtig og kvalificeret rådgivning af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver på området psykosocialt arbejdsmiljø.

Læs mere om aftalen her.

Better Worklife er autoriserede arbejdsmiljørådgivere af Arbejdstilsynet, på området for psykisk arbejdsmiljø. De har solid praksiserfaring med rådgivning i komplekse arbejdsmiljøproblematikker fra mange forskellige områder af erhvervslivet. 

 Fællesnævneren for mange af de erfaringer, som Better Worklife har oparbejdet gennem mere end 20 år er, at der er tale om sammenvævede problematikker, som ofte påvirkes af stærke relationer, magt og prestige, højrisikomiljøer, omskiftelige omverdensforhold og høj mening og engagement i arbejdet. De arbejder helhedsorienteret og har derfor både blik for organisationers strukturer og rammer, ledernes betingelse for at udøve ledelse og deres eget arbejdsmiljø, gruppedynamikker og samarbejde mellem mennesker. Alt sammen som noget der kan påvirke arbejdsmiljøet – både positivt og negativt.

Better Worklife laver altid tilbud, der er baseret på den enkelte organisations behov. Som medlem af Dansk Live får du 15% på de givne tilbud.

Læs mere om Better Worklife her.

Dansk Live har lavet en samarbejdsaftale med SIRIUS advokater.

Aftalen tilbyder blandt andet vejledning ift. kontraktindgåelse, ledelsessparring og webinarer om adfærdspolitik. Som medlem hos Dansk Live får du 15 % rabat på alle ydelser.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Som medlem af Dansk Live får du 30 % rabat på medlemskab i Green Producers Club. Green Producers Club giver adgang til et klimarapporteringsværktøj, som er skræddersyet til kulturbranchen, og et fællesskab om grøn omstilling for kulturaktører i hele Norden.

Med klimarapporteringsværktøjet kan medlemmer af Dansk Live styrke deres bæredygtige arbejde ved at måle arrangementers CO2-aftryk samt budgettere og teste nye tiltags klimamæssige aftryk.

Læs mere om aftalen her.

Local Spirits er Danmarks eneste dedikerede distributør af lokal og økologisk spiritus, vermouth, mixere, alkoholfri alternativer og sirupper.

Fokus er på tårnhøj kvalitet, økologi og klimavenlige leveringsformater, hvor der skæres kraftigt ned på engangsemballage ved at levere produkterne i praktiske bulk-formater. Ved at tage forurenede og upraktisk engangsglas ud af ligningen, gør Local Spirits samtidig de lokale og økologiske kvalitetsprodukter prismæssigt konkurrencedygtige.

Gennem de seneste 10 år har Local Spirits specialiseret sig i at hjælpe den danske livescene med at rykke på de progressive dagsordener og er i dag bl.a. hovedleverandør til Roskilde Festival, VEGA, Northside, Bremen Teater, SUSET, Hotel Cecil, Taastrup Teater og Østre Gasværk. Her leveres spiritussen i alt fra 200 liter tromler, over 10 liters plastikdunke / bag in box til de genbrugelige 4,5 liter ecoTOTEs fra ecoSPIRITS, som er verdens første cirkulære teknologi til levering af spiritus. Local Spirits bidrager herved til Dansk Lives ambitioner om at afholde mere bæredygtige Live-events. Local Spirits elsker live-scenen og er også fast inventar på mange af festivalerne med deres vermouth- og Paloma-cykler.

Sall Whisky Distillery producerer sin egen whisky og gin med stor fokus på økologi og kærlighed til lokale krydderier og ingredienser.

Ved siden af sit eget sortiment arbejder Sall Whisky Distillery også med produktioner af private label gin, hvor du selv har mulighed for at være med i udviklings- og designprocessen. Som medlem af Dansk Live får du 15% rabat på produktion af din egen gin.

Læs mere om aftalen her.

Eventafvikling, udstyr og merchandise

JM Band leverer alt inden for armbånd, poletter, garderobebilletter, nøglesnore, RFID-kort, ørepropper m.m. med fokus på hurtig levering, kvalitet og fleksible løsninger.

JM Band står klar til at hjælpe med både standardprodukter eller tilpassede løsninger, som kan passe til alle typer festivaler, koncertsteder og kulturinstitutioner og store som små arrangementer. Som medlem af Dansk Live får du særligt gode priser på alle ordrer inkl. fragt samt opstart for ordrer med tryk.

Læs mere om JM Band her.

Dansk Live har indgået en aftale med Nordic Wristbands, som giver medlemmer mulighed for at opnå rabatter på armbånd samt andre relaterede produkter.

Nordic Wristbands produktion er CO2 neutral, og derudover prioriteres udvikling og implementering af armbånd og lanyards fremstillet af klima- og miljøvenlige materialer såsom Ocean Bound Plastic. Selskabet har en decideret Eco-line, som løbende udvides med nye produkter. Nordic Wristbands er din grønne leverandør af armbånd, lanyards, ID kort, tags med chip inlays m.m.

I Friluftsland finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr til bl.a. koncerter, festivaler og friluftsliv. Som medlem af Dansk Live får du 20 % rabat på sortimentet i samtlige af Friluftslands butikker landet over.

Læs mere om Friluftsland her.

Livelog samler hele jeres koncertdrift ét sted – booking, kontrakter, økonomi, artistkommunikation, riders, running order, daysheets, tjeklister og alt det praktiske omkring et show.

Det betyder farvel til regneark, lange mailtråde og filer, der lever deres eget liv. Alle i teamet arbejder ud fra samme opdaterede overblik.

Idéen til Livelog opstod under en snak med Smukfest under coronanedlukningen i 2021 og er udviklet i tæt samarbejde, ikke kun med Smukfest, men også en række spillesteder og andre aktører i den danske musikbranche.

Som Dansk Live-medlem får I mere end et system. I bliver inviteret med ind i maskinrummet, hvor jeres hverdag, behov og ønsker er med til at bestemme, hvad Livelog skal kunne i fremtiden, samt mulighed for at udveksle erfaringer med andre medlemmer.

Medlemstilbud til alle Dansk Live-medlemmer:

  • 20 % permanent rabat på Livelog-abonnement, så længe I er medlem af Dansk Live.
  • Invitation til ERFA-møder, hvor I får direkte indflydelse på fremtidige funktioner og arbejdsgange i Livelog og rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre medlemmer.

Læs mere om aftalen på medlemsportalen.

Bar, salg og kassesystemer

Ønsker man som festival eller spillested at kunne modtage kortbetalinger, som ikke er Dankort, er det nødvendigt med en indløsningsaftale.

Dansk Live har lavet en aftale med NETS om dette, der giver fordelagtige procenter og vilkår til medlemmerne.

OnlinePOS leverer digitale kassesystemer, der kan integreres med betalingsløsninger, som sikrer dig en konkurrencedygtig indløsningspris.

OnlinePOS integrerer også til en lang række af førende tredjepartsplatforme, som giver dig indsigt i din forretning, mulighed for mersalg, loyalitet blandt gæster, kontrol af lager og meget mere.

Medlemmer af Dansk Live får en fuld løsning fra 399,- pr. måned og mulighed for rabat på abonnementet.

Læs mere om OnlinePOS her.

Dansk Live har indgået aftale med Provargo, der producerer og leverer cloud-baserede barsystemer. 

Provargo giver medlemmer af Dansk Live en kontantrabat på minimum 10% på alt udstyr. Desuden tilbydes medlemmer også en gratis integration til POS-systemer.

Derudover har Provargo også lanceret produktet Enersave. Enersave er en energibesparende løsning, der regulerer driften på kølere til drikkevarer, så de ikke bruger unødvendig strøm i stille perioder. Systemet måler desuden konstant temperaturen på drikkevarerne og sørger for, at de bevarer kvaliteten.

Administration, data og markedsføring

Dansk Live har indgået et samarbejde med Lexoforms, der tilbyder en brugervenlig platform til at hjælpe din organisation med at håndtere GDPR. 

Lexoforms hjælper jer med at holde styr på håndteringen af persondata med blandt andet skabeloner til dokumenter, automatisering af opgaver og adgang til vejledning og support fra GDPR-eksperter.

Som medlem af Dansk Live får I 15% rabat på Lexoforms’ platform, og der er 14 dages gratis prøveperiode. Der er også mulighed for at booke en gratis demo af Lexoforms via dette link.

Læs mere om samarbejdsaftalen her.

MarketHype er et svensk firma, der specialiserer sig i at optimere marketingindsatser med deres alt-i-en løsning skræddersyet til marketingfolk i event- og oplevelsesindustrien. 

Platformen har alt fra automatisk indhentning af købsdata, visualisering af kundeindsigter samt segmenteringsværktøjer til målrettede mailkampagner og tidsbesparende automatiseringer.

Læs mere om MarketHype her.

Medlemmer af Dansk Live kan få rabat på tjenesten, Overskrift, der tilbyder monitorering af online og sociale medier i Danmark. 

 Tjenesten dækker en række digitale platforme i Danmark, så du kan være opdateret på dine kerneområder og optimere din kommunikation.

Læs mere om aftalen her.

Lasertryk.dk tilbyder i samarbejde med Dansk Live 20 % rabat på tryksager hos Lasertryk.dk.

 Kontakt sekretariatet for at høre mere om aftalen.

Connie gør det nemt at sende, underskrive og organisere kontrakter digitalt, uanset om folk sidder på kontoret, er på farten eller står midt i afviklingen.

Platformen er udviklet i Danmark, hostet i Danmark og bygget med GDPR og datasikkerhed i centrum. Vi hjælper jer godt i gang med skabeloner og onboarding, så I hurtigt kan få en enklere og mere professionel kontraktproces – både før, under og efter jeres arrangementer.

Eksklusivt medlemstilbud til alle Dansk Live medlemmer

  • 90 dage gratis til at komme godt igang
  • 20% permanent rabat
  • Gratis hjælp til opsætning

Læs mere om aftalen ved at logge ind på medlemsportalen.

Forsikring og pension

Dansk Live og FPR Forsikringsmægler har indgået et strategisk samarbejde om et skræddersyet forsikringsprogram til medlemmerne i Dansk Live.

I forsikringsprogrammet får du et fast rådgiverteam, som bistår dig med rådgivning om de rette forsikringsløsninger og hjælper dig ved skader. Fordi løsningen er til hele branchen opnås stordriftsfordele og konkurrencedygtige priser hos Tryg.

Læs mere om samarbejdet med FPR Forsikringsmægler her

Samarbejdspartnere

Dansk Live samarbejder med en række aktører på at omsætte visionære idéer til konkrete værktøjer til gavn for landets festivaler og koncertsteder. Ved at dele viden og udvikle branchen i fællesskab sikrer vi, at de danske livearrangører fortsat kan levere koncertoplevelser i verdensklasse. Se oversigten over de partnere og fonde, vi samarbejder med, her.

Læs mere om vores samarbejdspartnere, projekter og indsatser her