Genstartsteamet præsenterer idékatalog til genstart af kultur- og idrætslivet

26. feb
2021

Kultur- og idrætslivets genstartsteam præsenterer sine initiativer for kulturministeren, der skal få branchen igennem krisen og videre fra den alvorlige situation, som området står i.

Igennem de seneste måneder har genstartsteamet for kultur- og idrætslivet, arbejdet for at finde løsninger på genstarten af disse områder. Teamet består af ti medlemmer, og fokus har været på at give politikerne konkrete og brugbare værktøjer til at hjælpe den nødlidende branche. Teamet har udarbejdet både en situationsbeskrivelse, der peger på de væsentligste udfordringer, som branchen står over for i lyset af COVID-19, og en rapport med forslag til konkrete initiativer. Initiativerne fokuserer på løsninger her og nu, men præsenterer også en række langsigtede anbefalinger, der skal sikre en sikker genstart af kultur- og idrætslivet.

En langsigtet og differentieret genåbningsplan

Anbefalingerne blev fredag d. 26. afleveret til Kulturministeren, og Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live og medlem af genstartsteamet, håber på, at idékataloget hurtigt omsættes til konkrete initiativer. ”Vi har i genstartsteamet givet en række anbefalinger til initiativer der kan hjælpe kultur- og idrætslivet i gang igen efter den lange nedlukning og krise. Nu skal både ministeren og ordføreren så gå anbefalingerne igennem og beslutte sig for, hvad de vil prioritere”, fortæller Esben Marcher og fortsætter: “Vi har gået efter brede, favnende forslag, som kan gavne alle aktører, hvilket jo naturligvis gør, at anbefalinger ikke nødvendigvis er direkte rettede mod livearrangører. Jeg synes dog, det er positivt, at SAFE-projektet om test af kvik-tests er med i anbefalinger, ligesom det er positivt, at der er fokus på at skubbe på innovationen i kulturen og idrætten.” Læs genstartsteamets anbefalinger til genstart af kultur- og idrætslivet. Læs genstartsteamets rapport om kultur- og idrætslivets udfordringer.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere