24. nov
2025
2025
Dansk Live lancerer sammen med Ingerfair og Better Worklife et nyt inspirationskatalog, der skal give festivaler og koncertsteder over hele landet konkrete redskaber til at styrke arbejdskulturen og det psykiske arbejdsmiljø.
Mange af landets festivaler og koncertsteder er præget af et travlt og omskifteligt arbejdsmiljø, hvor engagementet er stort, og hvor opgaverne og samarbejdspartnerne er varierende. Særligt hvis man arbejder med frivillige. Derfor er der brug for værktøjer, der kan støtte arbejdet med trivsel, samarbejde og bæredygtige arbejdskulturer. For at hjælpe festivalerne og koncertstederne med netop den opgave har Dansk Live i samarbejde med Ingerfair og Better Worklife udviklet et inspirationskatalog, der skal styrke organisationens arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Inspirationskataloget skal bidrage til at forebygge stress, skabe bedre trivsel og sikre bæredygtige arbejdsgange i hverdagen, og rummer et sæt af metoder, øvelser og refleksionsværktøjer, der skal støtte ledere og medarbejdere i at skabe en sundere arbejdskultur. I inspirationskataloget findes:- Introduktion til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø
- Gennemgang af konkrete metoder
- Dialogkort til personalemøder, workshops, arbejdsmiljødrøftelser og dialogisk APV
- Faciliteringsguide til check-in på personalemøder
- Faciliteringsguide til årlig arbejdsmiljødrøftelse
- Faciliteringsguide til dialogisk APV-workshop
- Skabelon og vejledning til at udfylde handleplan