Dansk Lives Årsmøde: Paneldebat om diversitet og repræsentation i livesektoren

4. mar
2025

På Dansk Lives Årsmøde, der finder sted den 4. og 5. april på Klaverfabrikken i Hillerød, bliver der sat fokus på diversitet og repræsentation i en paneldebat. I panelet sidder Rikke Andersen, direktør for SPOT Festival og bestyrelsesleder i Dansk Live, Jeppe Skjold, spillestedsleder på Harders og vicebestyrelsesleder i Dansk Live, Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet og Mika Christoffersen, chef for deltagelse og diversitet på Roskilde Festival.

Sexisme og den skæve kønsbalance i det hjemlige musikliv har igen fået bred opmærksomhed. Selvom der i de seneste år har været stort fokus på udfordringerne, er der med DRs dokumentar om emnet fra 2024 kommet fornyet opmærksomhed. Hvordan engagerer man sig som arrangør i den nødvendige udvikling, og hvor langt strækker ens ansvar sig? Fire ledere i musiklivet drøfter emnet og deler indsigter og erfaringer på Dansk Lives Årsmøde, der finder sted den 4. og 5. april på Klaverfabrikken i Hillerød.  I panelet er:
Rikke Andersen, direktør i SPOT Festival og bestyrelsesleder i Dansk Live
 
Jeppe Skjold, spillestedsleder hos Harders, og vicebestyrelsesleder i Dansk Live
 
Mika Christoffersen, chef for deltagelse og repræsentation i Roskilde Festival
 
Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet
  Læs mere og tilmeld dig Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling her.   Dansk Lives Årsmøde 2025 præsenteres i samarbejde med Koda og Ticketmaster.   Læs også mere om Dansk Lives tema om diversitet og repræsentation her.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere