Livebranchen har mistet medarbejdere under corona

14. mar
2022

Blandt de adspurgte spillesteder, koncert- og festivalarrangører i en ny rundspørge foretaget af Dansk Live, melder 17,2 procent, at de har færre medarbejdere i dag end i 2019. Nedgangen viser, at der fortsat er brug for fokus på genstart af livebranchen.

Livebranchen har lang vej endnu, før den er tilbage på samme niveau, som før corona, viser ny medlemsundersøgelse, foretaget af Dansk Live. Undersøgelsen viser, at blandt de adspurgte spillesteder, koncert- og festivalarrangører, melder 17,2 procent, at de har færre medarbejdere i dag end i 2019. Nedgangen skyldes ikke nødvendigvis fyringer i livebranchen, men at en lang række stillinger af økonomiske årsager, ikke er blevet genbesat efter corona.

International tendens

Resultatet af Dansk Lives rundspørge understreger en tendens, som også ses i den internationale livebranche. En undersøgelse foretaget af UNESCO viser, at der i løbet af coronapandemien er forsvundet 10 millioner jobs i den internationale kulturbranche. I forlængelse af undersøgelsen har UNESCO opfordret til politisk opbakning til genstart af kulturbranchen. Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, er enig i den opfordring: “Rundspørgen bekræfter desværre den tendens, vi også har set hos vores internationale kollegaer, nemlig at der er færre medarbejdere i livebranchen nu end før corona. Konsekvenserne af pandemien er langvarige, og det er den her nedgang desværre et godt eksempel på. Det understreger, at der fortsat brug for, at man fra politisk side har fokus på genstart af musik- og kultursektoren, så blandt andet livebranchen kan komme tilbage på benene efter corona”, siger han. Rundspørgen er foretaget internt blandt medlemmer af Dansk Live i løbet af februar og marts 2022.

Læs også:

Se alle nyheder
9. oktober 2026

Nye byggeregler for festivaler og midlertidige arrangementer sendt i høring

Et udkast til et nyt bygningsreglement for midlertidige arrangementer og konstruktioner er nu sendt i høring. Det er et nybrud for festivaler og arrangører, og…

Læs mere
9. oktober 2026

Midler til musikhandlingsplan på regeringesfinanslovsforslag

Regeringens forslag til finanslov for 2027 afsætter supplerende midler til en ny musikhandlingsplan. Dermed fortsætter finansieringsniveauet fra tidligere. Dansk Live hilser udmeldingen velkommen, og opfordrer…

Læs mere